Ringsted Festival tæt på betalingsstandsning

Weekendens festival blev en underskudsforretning, og nu skal Ringsted Festival måske gå i betalingsstandsning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har været 2000 færre gæster end forventet til årets Ringsted Festival, og det har fået alvorlige konsekvenser. Tirsdag aften blev festivaldirektøren orienteret om, at resultatet af årets festival er et underskud mellem 2,5 og tre millioner. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Jeg ved pt. ikke, hvad konsekvenserne bliver, men det ser ikke godt ud. Der ligger en masse forhandlinger, men når vi ikke kan betale alle, er det spørgsmålet, om vi kan fortsætte. Vi får et underskud på 2,5 til 3 millioner kroner, og det er der ikke en eneste bank, der vil hjælpe os med, så der vil være bands eller leverandører, der vil tabe penge, siger festivaldirektør Anders Sørensen til DAGBLADET Ringsted.

Derved kan der være en betalingsstandsning på vej, og det er uvist, om der er festival i Ringsted næste år.


Nyhedsoverblik