Ringsted Festival: Ingen krise her

Ringsted Festival melder om et større salg af billetter end sidste år. Her mærkes der intet til krisestemning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Festivalledelsen på Ringsted Festival var spændte på at se, om den igangværende finanskrise også ville få indflydelse på billetsalget i Ringsted. Men uden grund:

- Vi ligger pt med ca. 3.500 solgte 2-dages billetter et godt stykke over sidste års salg, som i forvejen var rekordhøjt, så vi kan ikke klage. Der har dog været et stort dyk i salget af firmabilletter, hvilket heldigvis opvejes af et tilsvarende højere salg til privatpersoner, så vi ser frem til en velbesøgt Ringsted Festival 2009, udtaler Festivalleder Anders Sørensen i en pressemeddelelse.