Rapport: Flere kvinder fik forkert brystkræftundersøgelse

Ifølge stikprøve på Ringsted Sygehus er seks kvinder, der blev tjekket for brystkræft, blevet fejlvisiteret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seks kvinder, som i foråret blev henvist til undersøgelse for brystkræft på Ringsted Sygehus, er blevet fejlvisiteret og har dermed fået en ringere undersøgelse, end de skulle have haft.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en stikprøve blandt 60 kvinder i en tre måneders periode frem til juni i år.

Her er der blevet kigget på Ringsted Sygehus' praksis og retningslinjer for at diagnosticere for brystkræft. Stikprøven er lavet af overlæger på Odense Universitetshospital.

Ringsted Sygehus
Læs også
Kræftramte kvinder blev afvist til akutforløb på Ringsted Sygehus
Ringsted Sygehus
Læs også
Kræftramte kvinder blev afvist til akutforløb på Ringsted Sygehus

Region Sjælland har flere gange forsikret, at undersøgelserne er foregået efter bogen siden maj 2017.

Erkender mangelfulde undersøgelser

Regionen har tidligere erkendt, at der var mangelfulde undersøgelser over fire år fra 2013 til 2017.

Det kan have betydet, at 304 kvinder fik overset brystkræft i første omgang på grund af en fejlfyldt undersøgelse.

Ifølge overlægerne fra Odense Universitetshospital burde fire af kvinderne have været sendt direkte i et kræftpakkeforløb med akut og grundig undersøgelse inden for få dage, fordi de havde kliniske symptomer på brystkræft. Det skete ikke.

Heino Knudsen
Læs også
Region Sjælland ændrer praksis efter kræftskandale på Ringsted Sygehus
Heino Knudsen
Læs også
Region Sjælland ændrer praksis efter kræftskandale på Ringsted Sygehus

Yderligere to kvinder burde ligeledes have haft en mere grundig og akut undersøgelse, end de fik.

Ifølge Jyllands-Posten er der også problemer med at overholde tidsfristerne for at undersøge kvinder for brystkræft.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Region Sjælland afviser at have visiteret de seks kvinder forkert, eller at der er noget galt med lægernes faglighed.

Regionen ser ifølge Jyllands-Posten resultatet af undersøgelsen som et udtryk for, at der regionerne imellem er forskellige opfattelser af, hvordan kvinder skal visiteres til kræftpakkeforløb og mener, at der derfor er uklarhed om retningslinjerne.

brystkraeft-5-ting-digibillede.jpg
Læs også
Her er fem tegn på brystkræft, du skal være opmærksom på
brystkraeft-5-ting-digibillede.jpg
Læs også
Her er fem tegn på brystkræft, du skal være opmærksom på

Desuden oplyser regionen, at den vil lave en aftale med et andet sygehus, så tidsfrister for at undersøge henviste patienter bliver overholdt fremover.


Nyhedsoverblik