Der er penge at spare på byggegrunde i Ringsted Kommune for tiden. Købere får nu en rabat på 145.000, hvis de lover at bygge et klimavenligt og energineutralt hus. Det skriver Danske Kommuner.
- Vi vil gerne gøre det nemt og attraktivt for eksempelvis unge familier fra både lokalområdet og københavnsområdet at få deres drømmehus i Ringsted, siger udviklingsdirektør Carsten Torrild fra Ringsted Kommune.