Psykisk syg tiltalt for at angribe kærestepar med økse og stå bag bankrøveri

En 30-årig mand, der er tiltalt for et økseangreb i Birkerød og bankrøveri i Ringsted, kræves anbragt på psykiatrisk afdeling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ellers ganske almindelig tur til tanken udviklede sig den 17. februar sidste år til et sandt mareridt for et ungt par.

Ved Circle K-tankstationen i Birkerød blev de overfaldet af en mand, der huggede løs på dem med en økse. De kæmpede imod overfaldsmanden og overlevede begge mødet med ham.

quote Det er ikke den søn, jeg kender

Den 30-åriges far

Men den 19-årige kvinde fik kraniebrud og store flænger i baghovedet, i halsen og i ryggen. Hendes jævnaldrende kæreste fik en flænge i ryggen og sår i panden, i ryggen, i baghovedet og på en finger.

Torsdag indleder Retten i Lyngby sagen mod en 30-årig psykisk syg mand, der blandt andet er tiltalt for det brutale overfald. Ifølge Ekstra Bladet nægter han sig skyldig.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der ventes dom i sagen onsdag i næste uge.
Der ventes dom i sagen onsdag i næste uge. Foto: Lind Foto

Efter overfaldet på tankstationen stak gerningsmanden af, og det blev indledningen på en to dage lang intens menneskejagt.

Den næste aften tvang han ifølge tiltalen en kvinde på Frederikssundsvej i Nordvestkvarteret i København til at udlevere sin bil. Det skete med ordene: "Get out or I will kill you".

Begik bankrøveri i Ringsted

Ved middagstid dagen efter dukkede den 30-årige ifølge tiltalen op i Nordea på Torvet i Ringsted, hvor han ville begå røveri.

quote Det er godt, at han blev anholdt. Så kan han måske få noget hjælp

Den 30-åriges far

Det blev dog af ukendte grunde ikke til noget. I stedet gik han ind i Danske Bank ved siden af, hvor han med en kniv truede sig til 63.300 kroner og 100 euro.

da.jpg
Læs også
Politi har anholdt mistænkt for økseoverfald og røveri i Ringsted
da.jpg
Læs også
Politi har anholdt mistænkt for økseoverfald og røveri i Ringsted

Efter røveriet tog han tilbage til København, hvor han om aftenen gik ind på sexklubben Club 34 i Istedgade. Her blev han anholdt af svært bevæbnet politi.

Dagen efter anholdelsen fortalte Politiets Efterretningstjeneste (PET), at man kendte til manden på forhånd.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Lind Foto

PET havde oplysninger om, at han havde stiftet bekendtskab med militant islamisme, og at han kunne være psykisk ustabil.

Far: Han har lavet noget rigtigt lort

En lignende melding kom fra den 30-åriges far.

Efter grundlovsforhøret fortalte faren til flere medier, at hans søn ti dage tidligere var blevet løsladt efter at have afsonet en dom på tre års fængsel for røveri, og at han virkede psykisk syg efter fængselsopholdet.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Lind Foto

- Det er godt, at han blev anholdt. Så kan han måske få noget hjælp. Han har lavet noget rigtigt lort, men det er ikke ham, det er ikke den søn, jeg kender. Han har også gjort sin familie og søskende fortræd, men han er ikke rask, sagde faren til Ekstra Bladet.

vo_storebaelt_roever_mb.transfer.jpg
Læs også
Alle broer og færger kontrolleres
vo_storebaelt_roever_mb.transfer.jpg
Læs også
Alle broer og færger kontrolleres

En mentalundersøgelse har da også vist, at den 30-årige er psykisk syg, og derfor lyder kravet fra anklageren, at han anbringes på en psykiatrisk afdeling.

Der ventes dom i sagen onsdag i næste uge.


Nyhedsoverblik