Privathospital fortsætter vækst

Privathospitalet Valdemar i Ringsted udvider. Nu går hospitalet i gang med undersøgelse og operation for sygdomme i mave- og tarmregionen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De senere års vækst på Hospitalet Valdemar fortsætter, og nu er endnu et kirurgisk speciale kommet til. Henover sommeren har personalet arbejdet på at klargøre operationsstuer med videre, og Hospitalet Valdemar tager i midten af august imod de første patienter til undersøgelse og operation for sygdomme i mave- og tarmregionen. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Vi har set meget frem til at kunne tilbyde behandling indenfor det mave-tarm-kirurgiske speciale her på Hospitalet Valdemar, og vi har fået to meget erfarne og dygtige speciallæger til at varetage undersøgelser, diagnosticering og operationer indenfor hele det mave-tarm kirurgiske område, siger direktør Jens Jacobsen i en pressemeddelelse.

Det er både selvbetalere, patienter med sundhedsforsikring og offentligt henviste patienter med mave- og tarmsygdomme, som nu kan komme til behandling på Hospitalet Valdemar.

 

 


Nyhedsoverblik