Politimand talte med drabstiltalt søn: Han var ligeglad

To politimænd kom ud til gerningsstedet, hvor en kvinde blev fundet livløs. Hendes søn er anklaget for drabet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En sommeraften i juli sidste år bliver to politibetjente kaldt ud til en lejlighed i Ringsted på Midtsjælland.

På stedet møder de ambulancereddere på en svalegang i et lejlighedskompleks.

De er i gang med at udøve førstehjælp på en livløs kvinde, der er blevet stukket med en kniv flere steder på kroppen.

quote Han spørger mig, hvad der sker. Jeg siger, at de prøver at redde hans mors liv

Betjent i retten

En af betjentene snakker med en dengang 15-årig dreng, som siden bliver tiltalt for drabet på kvinden, der er hans mor.

- Han spørger mig, hvad der sker. Jeg siger, at de prøver at redde hans mors liv.

- Han er rimeligt ligeglad, fortæller politibetjenten, da han fredag vidner i sagen ved Retten i Roskilde.

Den anden politibetjent, som også var på gerningsstedet, fortæller, at han fandt ”spredte blodpletter” på gulvene, i stuen og i køkkenet.

Blod på drengens ben og arme

Derudover så han også blod på drengens ben og arme.

- Han siger, at han har stukket hende, og at det er hans mor.

Læs også
16-årig erkender drab på sin mor
Læs også
16-årig erkender drab på sin mor

- Han var meget rolig, siger politimanden om drengen.

Den nu 16-årige dreng har fredag for første gang siden grundlovsforhøret at udtalt sig kort om sagen.

- Jeg savner hende rigtig meget, sagde han.

Drengen er anklaget for at have stukket sin mor i maven, halsen og på ryggen i deres fælles hjem.

Infantil autisme og ADD

Hvad er Infantil autisme?

  • De første symptomer ses først, når barnet bliver tre år.
     
  • Mangelfuld og afvigende udvikling af evnen til kontakt og gensidigt socialt samspil.
     
  • Forstyrret eller forsinket udvikling af sproget.
     
  • Mangelfuld udvikling af evnen til social kommunikation.
     
  • Mangelfuld udvikling af evnen til fælles leg og interesser med jævnaldrende.
     
  • Stereotype gentagende aktiviteter eller stereotype begrænsede interesser.
     
  • Hos nogle børn ses tvangspræget adfærd, med mange ritualer.
     
  • Den intellektuelle funktion kan variere fra normal til henholdsvis lavere og højere end det normale.

 

Hvad er ADD?

  • ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD.
     
  • ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har med tænkningen at gøre. Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
     
  • Bogstaverne ADD står således for Attention Deficit Disorder, dvs. forstyrrelse af opmærksomheden, hvor H´et for hyperaktivitet er udeladt. ADD bruges således, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.
     
  • Betegnelsen ADD anvendes altså om den form for ADHD, hvor hyperaktiviteten er fraværende eller ikke så synlig – med andre ord den stille ADHD.

 

Kilder: sundhed.dk, adhd.dk.

Den 16-årige her erkendt sig skyldig. Anklageren har tidligere oplyst til TV2 ØST, at sønnen har været udredt på en børnepsykiatrisk afdeling, hvor hna fik diagnosen infantil autist med sidediagnosen ADD.

Dommen forventes at blive afsagt i løbet fredag.


Nyhedsoverblik