Politikere vil have flere børn i dagtilbud om aftenen

Børne- og undervisningsudvalget i Ringsted mener, at man bør udvide åbningstiden i endnu en daginstitution på grund af øget efterspørgsel på aftenpasning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er et stigende pres på Ringsted Kommunes natbørnehave, Tinsoldaten. Derfor foreslår politikerne i børne- og undervisningsudvalget nu, at man udvider åbningstiden til klokken 21 i endnu en daginstitution. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Hvor Tinsoldaten før både havde børn med behov for pasning kun i dagtimerne og børn, der også havde behov for aften- og nattimerne, så har Tinsoldaten i dag næsten kun børn, der har pasningsbehov også i aften- og nattimerne, forklarer chef for Ringsted Kommunes børnecenter Rasmus Johnsen om baggrunden for politikernes forslag.

Siden maj 2012 er antallet af børn, der har behov for aftenpasning i Tinsoldaten, fordoblet fra 18 til 36. Antallet af børn, der passes om natten, er steget fra ni til 12.

Ønsket om aftenåbent var ét af flere ønsker til budgettet, som blev drøftet på et borgermøde i aftes.


Nyhedsoverblik