Politiet standser efterforskning af Ringsted Antenneforening

Sidste uge indgav næsten 30 kunder en politianmeldelse af Ringsted Antenneforening, men nu har politiet valgt at stoppe efterforskningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke mere end en uge siden, at 28 borgere skrev under på en politianmeldelse af Ringsted Antenneforening, som de indgav til Midt- og Vestsjællands Politi.

Allerede mandag i denne uge fik borgerne en melding tilbage fra politiet om, at de har besluttet at standse efterforskningen af Ringsted Antenneforening.

Årsagen til, at antenneforeningens kunder gik til politiet er, at flere af dem ifølge dem selv er blevet sendt til inkasso for ikke at have betalt deres regninger uden noget forudgående varsel fra antenneforeningen.

Der er tale om privat påtale

Sagen startede tilbage i december sidste år, hvor flere kunder var blevet meldt til inkasso. De modtog alle et brev fra Danske Inkasso med opkrævning for en ubetalt regning, selvom de mener, de aldrig har modtaget hverken regning eller rykker for den pågældende periode.

Derfor besluttede de i sidste uge at indsende en anmeldelse af Ringsted Antenneforening til politiet.

Ringsted Antenneforening
Læs også
Flere kunder sendt til inkasso - nu er Ringsted Antenneforening blevet politianmeldt
Ringsted Antenneforening
Læs også
Flere kunder sendt til inkasso - nu er Ringsted Antenneforening blevet politianmeldt

TV2 ØST er bekendt med anmeldelsens indhold, som blandt andet går på, at Ringsted Antenneforening ikke kan dokumentere fremsendelse af regninger via email, afsendelse af rykkere og inkassovarsel.

Men det forhold, som er blevet anmeldt, er undergivet privat påtale, mener Midt- og Vestsjællands Politi. TV2 ØST har fået indsigt i politiets forklaring på, hvorfor de har valgt at standse efterforskningen:

Begrundelsen er, at selv hvis efterforskningen fortsætter, vil det efter min vurdering ikke føre til, at jeg (politiassistent, red.) kan sigte nogen for noget strafbart.

antenneforening.jpg
Læs også
Massiv kritik af antenneforening - truet med inkasso uden at have fået regning
antenneforening.jpg
Læs også
Massiv kritik af antenneforening - truet med inkasso uden at have fået regning

Jeg har lagt vægt på, at der i forbindelse med efterforskningen er blevet konstateret, at det forhold, som De har anmeldt, er undergivet privat påtale. De må derfor selv rejse tiltale, hvis De ønsker nogen straffet for forholdet. De kan få nærmere oplysninger ved at henvende Dem til retten.

Når en straffebestemmelse er undergivet privat påtale tilkommer påtaleretten den forurettede.

VIDEO: I december besøgte vi flere af de medlemmer af Ringsted Antenneforening, som mener, at antenneforeningen har sendt dem til inkasso uden varsel.

     

Overvejer et gruppesøgsmål

I spidsen for anmeldelsen står René Krøll. Han har sammen med flere andre kunder været i karambolage med antenneforeningen gennem længere tid. Han undrer sig lidt over, at politiet stopper efterforskningen så hurtigt:

quote Nu vil jeg høre folk, om de er med på gruppesøgsmål

René Krøll, medlem af Ringsted Antenneforening

- Noget af det kan jeg godt følge dem i, men andre ting undrer jeg mig over, at de ikke vil undersøge nærmere, siger René Krøll til TV2 ØST.

Men han har ikke givet op endnu. Nu overvejer han et gruppesøgsmål sammen med de andre kunder. Ved et gruppesøgsmål anlægger flere personer med ensartede krav en sag sammen.

- Nu vil jeg høre folk om de er med på gruppesøgsmål. Hvis de vil være med til det, er det op til retten, om vi kan få lov at få gruppesøgsmålet. Det skal de beslutte i sidste ende. Hvis ikke de vil det, skal vi lige finde ud af, hvad vi så gør, siger René Krøll.


Nyhedsoverblik