¨

Politiet sætter kameraer op – skal overvåge nattelivet

Foto: Google Street View

Midt- og Vestsjællands Politi sætter nu kameraer op i Sct. Hansgade i Ringsted, som skal overvåge nattelivet.

Nu kommer der overvågning op i Ringsted.

Midt- og Vestsjællands Politi har tidligere udpeget steder i Slagelse, Nakskov og Haslev, hvor der skulle kameraer op for at øge sikkerheden for nattelivets gæster. Senere fulgte Holbæk og Kalundborg trop, og nu er det blevet Ringsteds tur – mere præcist i Sct. Hansgade.

Det skriver Sjællandske.

- Vi har valgt at sætte kameraer op i fire byer i politikredsen ud fra analyser af, hvor der kunne opstå utryghedsskabende situationer i nattelivet, siger Michael Flemming Rasmussen, der er politiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi, til avisen.

Overvågningen sker som led i finansforhandlingerne sidste år, hvor der blev afsat 20 millioner kroner til politiet, så de kunne sætte cirka 100 overvågningskameraer op rundt omkring i landet på potentielt utrygge steder.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App