Politiet leder efter blotter

En mand har blottet sig for en 11-årig pige i Jystrup nord for Ringsted. Lokalpolitiet efterlyser vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved 14.30-tiden i går cyklede en 11-årig pige på Atterupsvejs cykelsti i Jystrup, da hun lagde mærke til en mand, som stod i vejkanten ved en koksgrå personbil.

Da pigen passerede manden, vendte han sig om med blottet lem og spurgte, om hun ville se tissemanden. Pigen fortsatte blot forbi manden og blev kort efter overhalet af bilen, der kørte i retning af Ringsted.

Manden beskrives som: 35-40 år, dansk, almindelig af bygning, lyst strithår med tjavser, glatbarberet, iført hvid skjorte, sorte bukser og bar mørke solbriller.

Politiet vil gerne i kontakt med personer, som kan have bemærket manden eller bilen i området.


Nyhedsoverblik