Politi pacificerede ubuden gæst med peberspray

Onsdag formiddag måtte politiet bruge peberspray mod en aggressiv mand. Forinden forsøgte han at stikke af fra et fremmed hus, som han var gået ind i.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En aggressiv mand blev pacificeret med peberspray nær Ringsted onsdag formiddag.


Politiet blev sendt til en adresse på Gyrstinge Skovhuse klokken 11.07. Her var en mand gået ind i en fremmed bolig uden at få lov. Politiet ved endnu ikke, om der er tale om en indbrudstyv.


Det fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.


- Han var meget forvirret, og så blev han voldsom, da vi kom, og han forsøgte at flygte, siger John Jensen.


Politiet har tilbageholdt manden, mens det undersøger de nærmere omstændigheder i sagen.


Nyhedsoverblik