Politi dropper sag om indbrudsbølge i kolonihave

På blot to uger har der været ti indbrud i Haveforeningen Kildebo i Ringsted. Selvom kolonihavehusejere har sendt overvågningsbilleder til politiet, mener de ikke, at de kan finde de mistænkte i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To aktive indbrudstyve har i de seneste to uger raseret kolonihavehuse i Ringsted. Fra hus til hus, gennem hække og krat, er de brudt ind gennem vinduer i mere end ti kolonihavehuse.

Elin Achton kom ud til et chokerende syn:

- De har brækket vinduet op her. Alt var rodet ud og smidt rundt, og så har de sluttet af med en pizza og slukket deres smøger på gulvet, siger hun til TV2 ØST.

quote Det er da ærgerligt og ubehageligt, at andre har rodet rundt i mine ting

Elin Achton, beboer, Haveforeningen Kildebo, Ringsted

Hærværk
Læs også
Haveforening forfulgt af indbrud og hærværk - 32 tilfælde på tre uger
Hærværk
Læs også
Haveforening forfulgt af indbrud og hærværk - 32 tilfælde på tre uger

Udover at spise og opholde sig i hendes stue har en anden kolonihavehusejer fået rodet rundt i sine senge. Tyvene har primært stjålet batterier og værktøj. Hos Elin Achton tog tyvene en DAB-radio. Selvom de ikke har stjålet for mange værdier, er hun stadig frustreret over indbruddet:

- Det er da ærgerligt og ubehageligt, at andre har rodet rundt i mine ting. Intet er gået forbi, alt er kastet ud på gulvet, siger Elin Achton til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billederne.

Elin Achton viser, hvor tyvene kom ind i hendes kolonihavehus.
Elin Achton viser, hvor tyvene kom ind i hendes kolonihavehus. Foto: Line Strand - TV2 ØST
Vinduet, hvor tyvene kom ind i Elin Achton hus.
Vinduet, hvor tyvene kom ind i Elin Achton hus. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Trods foto kan politiet ikke finde mistænkte

De seneste indbrud i haveforeningen skete formentligt mandag aften den 10. februar. Dennis Jensen har et kolonihavehus kun et lille stykke væk fra Elin Achton. Hans overvågningskamera fangede et billede af de to indbrudstyve.

- Jeg så på mit kamera, at der havde været ubudne gæster. Så skyndte jeg mig herud og så, at de havde lavet et stort hul i hækken og var brudt ind i mit skur, fortæller han til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser overvågningsbillederne af de to tyve ud. Billederne er sløret, da der ikke foregår en egentlig efterforskning i sagen.
Sådan ser overvågningsbillederne af de to tyve ud. Billederne er sløret, da der ikke foregår en egentlig efterforskning i sagen. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Dennis Jensen har sendt billederne til politiet, men de meddeler ham, at de alligevel har valgt at droppe sagen:

- De skriver tilbage til mig, at de ikke kan finde nogen mistænkte, så derfor har de henlagt sagen, siger Dennis Jensen.

HEROIN.jpg
Læs også
Mistanke i kolonihave: Politi finder stort parti heroin
HEROIN.jpg
Læs også
Mistanke i kolonihave: Politi finder stort parti heroin

De to indbrudstyve er blevet sløret på billedet, da politiet officielt ikke aktivt har eftersøgt gerningsmændene.

TV2 ØST har været i kontakt med Midt- og Vestsjællands Politi, der bekræfter politianmeldelserne, og at sagerne er henlagt. De ønsker ikke at kommentere indbruddene yderligere.

Dennis Jensen har prøvet at sikre sit skur efter indbruddet.
Dennis Jensen har prøvet at sikre sit skur efter indbruddet. Foto: Line Strand - TV2 ØST
Haveforeningen Kildebo i Ringsted er plaget af indbrud.
Haveforeningen Kildebo i Ringsted er plaget af indbrud. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Nyhedsoverblik