Politi advarer om farlige piller

Midt- og Vestsjællands Politi advarer borgerne, efter to pakker med smertestillende medicin tirsdag blev tabt i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To pakker smertestillende medicin af fabrikatet Tramadol er tirsdag blevet tabt i Ringsted.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der advarer om, at pillerne er farlige i ukyndiges hænder.

Der er tale om to pakker med 100 piller i hver, der blev tabt i Skt. Hansgade tirsdag.

Kan være livstruende

Tramadol er et mildt morfinlignende stof, der ved forkert brug kan påvirke vejrtrækningen, hvilket i yderste konsekvens kan være livstruende.

Pillerne er ikke kendt for at kunne udløse en stor rus, men de virker let bedøvende, og påvirker således evnen til at køre i bil, ligesom de i sjældne tilfælde også kan udløse kramper.

Har man kendskab til pillerne, så bør man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

 


Nyhedsoverblik