Partier enige om budgetaftale i Ringsted

Søndag aften indgik 7 ud af 9 partier i Ringsted en aftale om det kommende års budget. Det konkrete indhold af aftalen er ikke offentliggjort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

7 af Ringsteds 9 partier enedes sent i aftes om en aftale om næste års budget, oplyser borgmester Niels Ulrich Hermansen (V).

Dermed gentages historien fra sidste år, hvor 19 ud af 21 byrådsmedlemmer stod sammen, og kun Enhedslisten og Liberal Alliance var udenfor.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Aftalens indhold endnu ikke meldt ud

De 2 partier meldte sig ud af forhandlingerne, allerede inden de øvrige partier var nået til at drøfte den del af budgettet, der handler om driften.

Budgetaftalen rummer et mylder af besparelser og nye tiltag, men hvordan pengene skal fordeles, er indtil videre en hemmelighed. Først når fristen for at indsende ændringsforslag udløber på onsdag klokken 12, vil de 7 partier offentliggøre indholdet af aftalen.

Budgettet vedtages endeligt på byrådsmødet 7. oktober.


Nyhedsoverblik