Udbrændt traktor spærrede landevej i begge retninger

En traktor med en vogn fyldt med halmballer er brudt i brand på Holbækvej i Ringsted. Begge spor var lukkede frem til 01.00 fredag nat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I krydset ved Allindemaglevej og Holbækvej i Ringsted brød en traktor i brand sidst på eftermiddagen. Vejen er åbnet, men var spærret frem til klokken 01.00 fredag nat.

Ifølge TV2 ØST's fotograf på stedet, har den otte tons tunge traktor smeltet sig fast og ned i asfalten, og derfor er hverken traktor eller vogn sådan lige til at flytte. Derfor venter man på en kran og blokvogn, der kan fjerne traktoren.  

Torsdag udtalte indsatsleder på stedet, Torben Larsen, følgende: 

quote Der er ikke noget, man bare lige slukker

Torben Larsen, indsatsleder, Midt- og Sydsjællands Brand og Redning afdeling Ringsted

- Branden er under kontrol, men der går nogle timer, før den er helt slukket, da halmen bliver ved med at ulme, det er halmballer på 700-800 kilo, så det er ikke noget, man bare lige slukker, siger Torben Larsen, der er indsatsleder fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, afdeling Ringsted. 

Artiklen fortsætter under billedet.

En traktor og påhængsvogn er brudt i brand og spærrer lige nu begge spor på Holbækvej i Ringsted i nærheden af Allindemaglevej.
En traktor og påhængsvogn er brudt i brand og spærrer lige nu begge spor på Holbækvej i Ringsted i nærheden af Allindemaglevej.

Indsatslederen på stedet formoder branden er startet i traktoren, hvorefter den har spredt sig til vognen, som var læsset med flere tons halmballer. 

Både politi og brandvæsen er fortsat tilstede. 

Der meldes ikke om nogen tilskadekomne under den voldsomme brand. 

Brand i taktor
Foto: Henrik Larsen
ARTIKLEN ER OPDATERET MED FLERE OPLYSNINGER
Artiklen er opdateret med nye informationer om branden.
Clock29. jul 2021, kl. 21:46

Nyhedsoverblik