Det giver mørke gader og gadelamper uden lys. Der er tale om flere typer fejl, men det er særligt kabelfejl, der giver problemer.
En kabelfejl skyldes ofte en beskadigelse eller et egentligt brud på selve det kabel, der forsyner gadebelysningen.
Det resulterer både i, at enkelte gadelamper ikke får strøm, men også at sikringen i el-skabet sprænger, så hele områder står uden gadelys.
Kabelfejlene skyldes blandt andet en meget våd vinter, der har fået jorden omkring kablerne til at arbejde og bevæge sig, hvilket belaster kablerne. Særligt ældre kabler er udsatte.
Derudover arbejdes der for tiden rigtig mange steder i Ringsted, og rystelser eller vibrationer i jorden fra for eksempel gravearbejde i nærheden kan fremskynde udvikling af skader.
Fejlene opstår i øjeblikket hurtigere, end Ringsted Kommune kan nå at løse dem, og der er derfor i øjeblikket forlænget udbedringstid på skader.