Ny jernbane til milliarder vil ligge halvtom hen

Der vil højst kunne køre ét tog i timen på den nye jernbane mellem København og Ringsted, oplyser Banedanmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når den nye højhastighedsbane mellem København og Ringsted åbner i december næste år, vil der højst kunne køre ét tog i timen på strækningen.

Det skriver fagbladet Ingeniøren fredag.

Jernbanen mellem København og Ringsted er et offentligt prestigeprojekt til omkring ni milliarder kroner.

050622-Tom-jernbane.jpg
Læs også
Ringstedbanen: Det største jernbaneprojekt i 60 år
050622-Tom-jernbane.jpg
Læs også
Ringstedbanen: Det største jernbaneprojekt i 60 år

Men efter åbningen i 2018 vil banen ligge halvtom hen på grund af problemer med at installere et nyt signalsystem i togene.

Det forklarer projektdirektør i Banedanmark Jan Schneider-Tilli til Ingeniøren. 

Nærmer sig molbohistorie

Transportordfører Villum Christensen (LA) er ikke overrasket over, at der er nye problemer med signalprogrammet til hele den danske jernbane, som er forsinket op til fire år.

Han kalder forløbet "en parodi på offentlig planlægning, når det er værst."

 - Det nærmer sig en molbohistorie i forhold til den kæmpe investering, vi har foretaget i Ringstedbanen, at der kun kan køre ét tog i timen, siger Villum Christensen. 

Læs også
Sporarbejde begyndt på Danmarks første højhastighedsjernbane
Læs også
Sporarbejde begyndt på Danmarks første højhastighedsjernbane

Banen skulle have aflastet strækningen mellem Høje Taastrup og Valby, som længe har været jernbanenettets største flaskehals.

To forskellige planer

Banedanmark opererer nu med to mulige planer i forhold til Ringstedbanen: Plan A er at holde fast i de nye signaler, og plan B er at forsyne den nye bane med det gamle signalsystem.

Projektdirektør Jan Schneider-Tilli forklarer, at uanset om det bliver plan A eller B, vil der højst kunne køre ét tog i timen i hver retning ved åbningen i december.

Efter åbningen vil kapaciteten løbende blive udvidet, forklarer projektdirektøren.

Ordførere orienteret

Transportordførerne i Folketinget blev allerede for en måned siden orienteret om forsinkelserne med at bygge nye signaler ind i togene. 

tog.jpg
Læs også
El-tog bliver forsinkede: Ny jernbane kommer til at køre med gamle tog
tog.jpg
Læs også
El-tog bliver forsinkede: Ny jernbane kommer til at køre med gamle tog

Men de havde på tidspunktet for Ingeniørens opkald ikke fået beskeden om, at løbet var kørt med hensyn til at udnytte Ringstedbanen fuldt ud fra starten.

Enhedslisten er ikke med i den politiske aftale om signalprogrammet, men derimod i aftalen om Ringstedbanen.

Transportordfører Henning Hyllested har intet hørt om konsekvenserne for den nye jernbane, da Ingeniøren kontakter ham:

- Det er helt vildt. Man tror, at det er løgn, lyder hans umiddelbare reaktion.

Overfor Ingeniøren afviser DSB at udtale sig i andet end generelle vendinger. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har ikke ønsket at udtale sig til fagbladet.


Nyhedsoverblik