Nu kommer togbusserne - 57 kilometer skinner skal udskiftes

Fra på lørdag skal rejsende mellem Roskilde og Ringsted i en periode skifte toget ud med togbusser i forbindelse med sporarbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra den 16. juli til den 8. august vil der ikke køre tog på strækningen mellem Roskilde og Ringsted. 

Det skyldes et sporarbejde, hvor Banedanmark skal udskifte slidte spor og sporskifter. Det skriver de i en pressemeddelelse. 

Omkring 57 kilometer skinner og sveller skal skiftes, og så bliver der blandt andet arbejdet på at klimabeskytte banen. 

quote Det gode råd fra os er, at man som togpassager altid planlægger sin rejse på Rejseplanen

Peter Jonasson, anlægsdirektør, Banedanmark

Og der er en helt særlig grund til, hvorfor det netop er i denne periode sporarbejdet skal foregå. Henover sommeren er der nemlig færrest med toget. 

- Vi forstår godt, at det kan være generende for passagererne, når der er sporarbejde. Og selvom Banedanmark altid planlægger sporarbejder, efter hvornår der er færrest, der bruger toget, er der stadig folk, der tager toget - også i sommerferien. Det gode råd fra os er, at man som togpassager altid planlægger sin rejse på Rejseplanen, fortæller anlægsdirektør i Banedanmark, Peter Jonasson i pressemeddelelsen. 

Sporarbejdet er nødvendigt

Ifølge Banedanmark er det helt nødvendigt på flere strækninger, at der bliver foretaget opgraderinger af sporene. 

Ellers kan det være vanskeligt at holde hastigheden og sikre en stabil drift. 

Læs også
Sporarbejde giver togbusser henover sommerferien
Læs også
Sporarbejde giver togbusser henover sommerferien

- Den danske jernbane er god - men den er også gammel, og en hovedstrækning som den sjællandske er en vital del af jernbaneforbindelsen mellem landsdelene og for de daglige pendlere til og fra hovedstaden, siger Kristian Fevejle Andersen, der er projektdirektør i Anlæg i Banedanmark. 



Nyhedsoverblik