Myrdet gravers datter: Jeg flyttede på grund af tiltalte

Datteren til den kvinde, der blev dræbt mellem jul og nytår i Sneslev Kirke, turde ikke bo hjemme på grund af moderens kæreste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den knivdræbte graver Jannie Dam Reenbergs nu 19-årige datter var så utryg ved sin mors daværende mand, at hun i november sidste år valgte at flytte hjemmefra.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Det fortalte hun i dag i byretten om den 68-årige mand, der sidder på anklagebænken, tiltalt for mordet på hendes mor i december sidste år.

- Jeg er utryg ved, at han kommenterer mine former og siger, jeg skal have mindre tøj på, vidnede hun om sine tanker dengang.

Jannie Dam Reenberg flyttede fra den 68-årige tiltalte to uger før hun blev dræbt. I forbindelse med flytningen var hun bange og rystede så meget, at hun ikke kunne holde på sin cigaret.

Hun gav samtidig sine børn nummeret på sin nye kæreste, i det tilfælde, at der skulle ske hende noget, forklarede datteren fra vidneskranken.


Nyhedsoverblik