¨

Menighedsrådsvalg: Kaster med mudder

Foto: TV ØST

Kandidater fra de to lister, som stiller op ved menighedsrådsvalget i Ringsted i morgen, kaster med mudder mod hinanden. Det samme sker i andre sogne.

To lister stiller op ved menighedsrådsvalget i morgen i Ringsted Sogn, og kampen mellem de to lister har ikke været pæn hele vejen igennem:

- Det er som om, de skal svine os til. De sviner også mig til, siger Claus Bedemann, der stiller op for Folkekirkelisten.

Hos den anden liste - Kirke For Alle - mener de dog, at det er Claus Bedemann, der sviner dem til.

- Der er dårlig kemi mellem menighedsrådsmedlemmerne. Derfor er det gået sådan her, siger John Bech fra Kirke For Alle-listen.

Senest har Claus Bedemann omdelt et papir til borgere i Ringsted, hvor han beskylder en præst fra sognet for at fråse med vand og varme i præsteboligen.

- Jeg synes, det er under lavmålet. Der er tale om et personangreb, siger John Bech.

Det er ikke kun i Ringsted, at tonen i valgkampen er hård. I Nr. Vedby på Falster er der beskyldninger om rod i regnskabet, i Rødby er der også ballade, og i Bjergby-Mørkøv er stemningen i menighedsrådet så dårlig, at det ifølge Nordvestnyt har betydet kæmpe skænderier, æggekast og økonomisk rod.

02:38 Luk video

Se her, hvor der er menighedsrådsvalg i morgen:

Roskilde Stift:

Roskilde Domsogns Menighedsråd

Ågerup-Kirkerup-Hvedstrup Sognes Menighedsråd

Ågerup-Kirkerup-Hvedstrup Sognes Menighedsråd

Ågerup-Kirkerup-Hvedstrup Sognes Menighedsråd

Gundsømagle Sogns Menighedsråd

Køge Sogns Menighedsråd

Højelse Sogns Menighedsråd

Røsnæs Sogns Menighedsråd

Tveje Merløse Sogns Menighedsråd

Stigs Bjergby-Mørkøv Sognes Menighedsråd

Ringsted Sogns Menighedsråd

Tybjerg Sogns Menighedsråd

Sønder Dalby Sogns Menighedsråd

Store Heddinge Sogns Menighedsråd

Lyderslev-Frøslev Sognes Menighedsråd 

Lolland-Falsters Stift:

Systofte Sogns Menighedsråd

Nørre Vedby Sogns Menighedsråd

Rødby-Ringsebølle Sognes Menighedsråd

Østofte Sogns Menighedsråd

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App