Mand begravet helt til halsen

En 29-årige mand blev tirsdag aften næsten begravet levende, da han arbejdede i et 3,5 meter dybt hul.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kunne være gået rigtigt galt, da en 29-årig dansk arbejder tirsdag klokken 17.34 blev næsten levende begravet ved en arbejdsulykke i forbindelse med Banedanmarks arbejde ved Fjellebro nær Ringsted. Det skriver sn.dk.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til sn.dk, at manden arbejdede i et 3,5 meter dybt hul, da jorden styrtede ned omkring ham, så han blev begravet netop så meget, at han kun lige havde hovedet fri.

Han klagede dog over smerter i brystkassen, så han blev - efter at være reddet op - fløjet med ambulancehelikopter til undersøgelse på Rigshospitalets traumecenter i København.

Det bliver nu op til Arbejdstilsynet at afklare begivenhedsforløbet nærmere.

Politiet kan ikke oplyse noget om mandens tilstand.


Nyhedsoverblik