To mænd dømt for knivrøveri mod kiosk

To røvere har erklæret sig skyldig i knivrøveri mod kiosk i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To røvere på 25 og 48 år erklærede sig skyldige, da de forleden var i retten, tiltalt for at have røvet Eurospar-kiosken på F24-tanken på Køgevej i Ringsted. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Røveriet skete 19. januar i år, da den 48-årige ved 22-tiden med en kniv truede ekspedienten til at udlevere 3136 kroner og fire kartoner Prince-cigaretter.

Læs også: Kvinde fældede knivrøver

Det skete i ledtog med den 25-årige, der ligeledes var bevæbnet med kniv, og det koster den 25-årige 10 måneders fængsel, mens den 48-årige, Palle Christensen Skrædderdal, skal et år og tre måneder i fængsel.

Straffen til ham blev skærpet af, at det ikke er første gang, han er blevet dømt for røveri.

Den 25-årige blev også dømt for under afsoning i Vridsløselille at have været i besiddelse af en mobiltelefon, mens den 48-årige også blev dømt for at have båret kniv under et besøg på Café Oskar for et års tid siden, skriver DAGBLADET Ringsted.

 

 


Nyhedsoverblik