På Hans Henrik Jeppesens farm i Fjenneslev kan man stadig høre maskinerne, hans medarbejdere bruger til at klargøre skindet fra de vel mest omtalte dyr i 2020.
Men de synger på sidste vers, for snart er der ikke flere mink at pelse, og dermed er sidste punktum sat i 34-årige Hans Henrik Jeppesens karriere som minkavler.
Jeg kan bygge et nyt liv op uden at skulle have en kæmpe gæld med videre
I går blev et foreløbigt og længe ventet punktum så sat i den del af historien, der handler om kompensation til minkavlerne, som i november blev beordret til at slå alle deres mink ihjel for at mindske spredning af en særlig coronamutation kaldet cluster5.
Hans Henrik Jeppesen er glad for, at der nu er kommet en afklaring på det økonomiske aspekt.
- Jeg kan bygge et nyt liv op uden at skulle have en kæmpe gæld med videre. Det er positivt, siger han.
Den politiske aftale på op mod 19 milliarder kroner er indgået mellem regeringen, Venstre, De Radikale, SF og Liberal Alliance.
Den kompenserer blandt andet minkavlerne for tabt indtjening, tab af minkbesætning og for værdien af de store stalde, der har været brugt til avlen. Desuden går 60 millioner kroner til den dvaleordning, der skal hjælpe avlere, som har lyst, i gang med minkavl igen, når det igen er tilladt til næste år.
Artiklen fortsætter under grafikken.
En ny tilværelse
Hans Henrik Jeppesen er stadig i gang med at klargøre pelsen fra de sidste mink, der blev aflivet for mere end to måneder siden. På den måde forløber den sædvanlige dagligdag lidt endnu.
Men for hver dag, der går, kommer han tættere på en endnu uvis fremtid uden minkavl, som har beskæftiget ham de seneste 10 år.
- Det tror jeg først, jeg mærker om 14 dage, når alle skindene er sendt til København, når farmen er tom, og medarbejderne og jeg selv skal til at finde andet arbejde, siger han.
- Det er den proces, jeg er i gang med i øjeblikket. Hvad kan fange min interesse, som minkene kunne? Jeg skal nok finde noget, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg vil ikke bare sidde hjemme på sofaen, fortsætter han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den midtsjællandske minkavler har endnu ikke haft tid til at sætte sig ind i, hvad den politiske aftale konkret betyder for ham økonomisk, men han er mere optimistisk for sin fremtid nu, da aftalen er på plads.
Da vi fik at vide, at vi skulle aflive alle dyr samt avlsdyr, sluttede det sådan set for mig
Én ting er han sikker på. Han har ingen intentioner om at gøre brug af den dvaleordning, som skal hjælpe minkavlere i gang, når erhvervet igen er lovligt i 2022.
- Da vi fik at vide, at vi skulle aflive alle dyr samt avlsdyr, sluttede det sådan set for mig. Det er avlsdyrene, jeg har kæmpet for, og som er kernen i vores produktion, lyder det.
Formand glad, men betænkelig
På Ann-Mona Kulsø Larsens farm i Brandelev er de sidste skind ordnet og mangler bare at blive sendt til auktion i København. Nu er oprydningsarbejdet gået i gang i de enorme haller, der for få måneder siden var fyldt med levende dyr.
- Vi er ved at rydde op i hallerne, reddekasser og halm skal ud, så det kan være klar til, når der kommer nogen og vurderer vores ejendom, forklarer hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Hallerne i Brandelev er et eksempel på hundredevis af bygninger landet over, der ikke længere kan bruges til deres tilsigtede formål og som derfor indgår i kompensationsordningen.
- Jeg har desværre ikke fantasi til at se, hvad der ellers kan være i dem. De er jo bygget til mink, siger Ann-Mona Kulsø Larsen.
Hun er formand for Sjællands Pelsdyravlerforening, og hun er, ligesom Hans Henrik Jeppesen, glad for, at der nu er faldet en aftale på plads om erstatning til minkavlerne.
- Jeg håber, den er god for hovedparten af avlerne, lyder det.
Artiklen fortsætter under billedet.
Hun er dog betænkelig ved, hvordan bygninger og andet materiel vil blive vurderet og dermed kompenseret.
- Hvis man har en flot og pæn farm, får man måske mere end ham, som har en mindre pæn farm, men som jo kan producere det samme og lige så godt. Og det er måske ikke helt rimeligt. En produktion er vel en produktion, siger hun.
Også de erhverv, som er indirekte berørt, bliver kompenseret. Det er for eksempel pelserier, auktionshuse og foderproducenter, der også får kompensation.
Her er hovedpunkterne i aftalen om minkkompensation
- Minkavlerne modtager en erstatning for de mink, der er slået ned i 2020, men som ikke blev pelset og derfor ikke kan sælges.
- Minkavlerne modtager erstatning for tabt fremtidig indtjening i 2022-2030.
- Den forventede restværdi at minkavlernes uudnyttede ting (eksempelvis stalde og bure, red.) erstattes.
- Følgeerhverv som fodercentraler, pelserier eller minkauktionshuse, der er afhængige af minkavl, kan også få erstatning, hvis over halvdelen af omsætningen er baseret på dansk minkavl.
- Udbetalingen af den såkaldte tempobonus, som regeringen lavede for at få minkavlerne til at aflive deres mink hurtigt, ventes at blive udbetalt i februar.
- Aftalen indeholder en dvaleordning, så avlere kan genoptage erhvervet, når forbuddet om hold af mink udløber næste år.
Kilder: Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Jakob Ellemann-Jensen (V).
/ritzau/