Lidl-røver bag knivrøveri efterlyses

Har du set noget mistænkeligt omkring Lidl i Ringsted onsdag aften, så vil politiet gerne høre fra dig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand med ansigtet dækket af et halstørklæde og bærende på en 20-25 centimeter lang kniv efterlyses nu, efter han i går begik et røveri mod Lidl på Nørregade i Ringsted.

En mand kom omkring klokken 20.30 ind i supermarkedet, og truede med en kniv en kvindelig kassemedarbejder til at udlevere kontantbeholdningen og 5-6 pakker cigaretter.

Flygtede til fods

Penge og cigaretter blev lagt i en medbragt plastpose, og røveren forsvandt roligt til fods ad et stisystem bag supermarkedet i retning mod Dronning Margrethesvej.

Selvom politiet eftersøgte manden med 4 patruljer, så lykkedes det ikke at finde ham.  Derfor efterlyser politiet nu vidner, der har set manden.

Røveren beskrives som :

  • Mand.
  • 18-25 år.
  • 175-180 cm høj.
  • Formentlig dansk, talte dansk uden accent.
  • Almindelig af bygning.
  • Iført sort jakke med hætte, elefanthue med huller til øjne og mund, blåt/hvidt halstørklæde, som han havde op foran munden, sorte gummisko og grå/sorte neoprenhandsker.
  • Han medbragte en grøn plastpose og brugte en 20-25 cm lang kniv til at true med.

Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har gjort observationer i forbindelse med røveriet eller bemærket røveren under flugten væk fra supermarkedet. Kontakt politiet på tlf. 1-1-4.


Nyhedsoverblik