Lettelse i biograferne: Nu kan der fyldes op foran det store lærred

Regionens biografer må igen fylde salene helt op. Det skaber lettelse - men helt sikker er fremtiden ikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag var det slut med de arealkrav, som længe har gjort det til en noget svær opgave at drive teatre, biografer og mange andre kulturtilbud.

Det vækker stor glæde foran de store lærreder i regionen, hvor salene nu igen kan fyldes op uden begrænsninger. I MovieHouse i Ringsted betyder det blandt andet, at de kan få plads til flere nye film.

quote Vi er allesammen så megastolte

Morten Stefansen, MovieHouse, Ringsted

- Kapaciteten i salene bliver større. Derfor kan flere publikummer se filmen på én forestilling, og så kan vi i stedet vise en anden film til den næste forestilling i en sal, forklarer en glad Morten Stefansen, administrerende direktør i MovieHouse.

Biografen i Ringsted ligner noget fra en svunden tid. Men den åbnede i december 2019 - kun få måneder før den første nedlukning.
Biografen i Ringsted ligner noget fra en svunden tid. Men den åbnede i december 2019 - kun få måneder før den første nedlukning.

Blockbusters på vej

For tiden er det især Anders Matthesen-filmen Ternet Ninja 2, biografen ser frem til at kunne vise. Med knap en million solgte billetter på landsplan slog forgængeren nemlig alle rekorder, og derfor kommer den nye film som sendt fra himlen. Senere kommer der en ny James Bond-film, en efterfølgeren til 80'er-klassikeren Top Gun og endnu en film om Hvidstengruppen. Titler, der gerne skulle lokke masser af gæster til, håber direktøren.

quote Vi er så tæt på målet nu, at jeg ikke tror, at læsset kan vælte

Morten Stefansen, MovieHouse, Ringsted

Biografen åbnede i december 2019 og nåede derfor ikke at være åben længe, før den første coronanedlukning var en realitet i foråret 2020. Derfor er direktøren også lettet over, at den har klaret skærene.

- Vi er allesammen så megastolte af den biograf, vi har. Det har været et rigtig turbulent år, så vi har set meget frem til en lang, rolig periode, forklarer Morten Stefansen.

Læs også
Programmet er klar: Døllefjelde-Musse Marked håber på 80.000 gæster
Læs også
Programmet er klar: Døllefjelde-Musse Marked håber på 80.000 gæster

Amerikansk smitte kan give bøvl

Selvom han er håbefuld, er han stadig lidt bekymret over stigende smittetal i USA. En amerikansk coronalukning af biograferne kan nemlig betyde, at filmpremierer i Danmark bliver udskudt eller sendt direkte til streamingtjenesterne - også selvom situationen herhjemme er under kontrol.

- Vi er så tæt på målet nu, at jeg ikke tror, at læsset kan vælte. Men corona har fået taget fusen på os. Jeg ville så ked af det, hvis vi igen skulle have restriktioner eller udskyde store film, siger Morten Stefansen.

I Nykøbing Falster glæder Bente Nielsen sig til, at byens biograf kan fylde op foran lærrederne.
I Nykøbing Falster glæder Bente Nielsen sig til, at byens biograf kan fylde op foran lærrederne.

Venter med at fylde op

Også i Nykøbing Falster er der glæde i den lokale Nordisk Film-biograf, som Bente Nielsen er chef for.

- Det er bare fantastisk, at vi får lov at komme "back to normal", siger hun.

20200317-151533-L-1920x1079we
Læs også
Supermarkeder holder fast i afstandsstriber i gulvene
20200317-151533-L-1920x1079we
Læs også
Supermarkeder holder fast i afstandsstriber i gulvene

Selvom salene allerede nu må fyldes, så vil det ske gradvist i Nykøbing Falster.

- De forestillinger, hvor der allerede er solgt billetter, rører vi ikke ved. Det er simpelthen i lyset af, at det ville give for meget kaos, hvis vi pludselig frigav alle sæderne, forklarer hun.

Det betyder, at der går lidt tid, får der bliver fulde huse. Men ikke desto mindre glæder de sig.

- Det er fantastisk. Det er det, vi har ventet på længe, siger Bente Nielsen.


Nyhedsoverblik