¨

Lastbil og skraldevogn kørte frontalt sammen

En lastbil fra Tjekkiet og en dansk skraldebil kørte natten til fredag sammen nordøst for Ringsted. Foto: Mathias Øgendal

En lastbil og en skraldevogn kørte fredag morgen frontalt ind i hinanden nordøst for Ringsted.

Et større uheld på Rute 14 mellem Ringsted og Roskilde fredag nat betød, at landevejen mellem frakørslen mod Kvækerby og frakørslen mod Valsømagle var lukket i begge retninger.  

Uheldet skete lidt efter kokken 03.00 natten til fredag, og de to personer, der kørte i de store biler, kom til skade under sammenstødet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Oprydningen efter uheldet strakte sig frem til omkring klokken 08.00.  Foto: Trafikinfo.dk

- Begge kom til skade. Den ene har kvæstelser i hånden, den anden i benet, fortæller Martin Bjerregård, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands politi. 

Føreren af den tjekkiske lastbil, en 49-årig mand fra Ukraine, blev kørt til Slagelse Skadestue, mens føreren af skraldebilen, en 58-årig mand fra Ringsted, blev kørt til Køge Sygehus.

- Alt tyder på, at det er skraldebilen, der er kørt for langt over i den modsatte side af vejen, fortæller Martin Bjerregård, der understreger, at man stadig er i gang med at undersøge sagen. 

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App