¨

Væltet lastbil med kød skabte kø på trafikåre

Sådan så der ud i rundkørslen klokken 13.10. Foto: Henrik Larsen

Østre Ringvej i Ringsted var lukket i flere timer, mens en lastbil blev bugseret væk fra en rundkørsel efter et solouheld mandag.

En væltet lastbil skabte store dele af mandagen trafikale udfordringer i Ringsted.

Lastbilen væltede klokken 12.47 ved et solouheld i en rundkørsel på Østre Ringvej, der er en del af rute 14 mod Roskilde. 

Soleuheldet betød, at vejen i flere timer var spærret, så trafikanter sydfra på vej mod Vestmotorvejen skulle finde alternative ruter.  Vejen blev ved 18-tiden igen åbnet for trafik, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi mandag aften. 

Ifølge TV2 ØSTs oplysninger var der 25-30 ton kød i lastbilen, som skulle tømmes. Det arbejde pågår stadig mandag aften. Der løb også brændstof ud af lastbilen, som skulle fjernes.

Ingen personer er ifølge politiet kommet til skade ved solouheldet. 

Der er ingen meldinger om personskade ved uheldet. 

  • 21. sep 2020 kl. 21:23 Artiklen er opdateret mandag aften.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App