Et uheld på Vestmotorvejen udløste fredag eftermiddag lange køer i en time.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Uheldet skete omkring 16.40 - og først efter en time var der igen fuldt åbent på stedet. Klokken 17-00 var der melding om mere end seks kilometer kø på motorvejen i vestgående retning.
- To biler er stødt sammen i 1. vognbane, og det giver en del kø. Heldigvis er der ikke melding om personskade, oplyste vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi klokken 17.04.
Klokken 17.46 blev vejen dog genåbnet helt på stedet.
Nyheden er opdateret efter vejen genåbnede.