Lærer om jagt og fiskeri: Børn på sommerlejr skal fange deres egen aftensmad

Jagt og fiskeri er temaet for en sommerlejr på Midtsjælland, hvor børnene selv skal skaffe mad på bordet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Når stangen er herfremme, skal vi gerne give slip med pegefingeren. 

Instruktøren svinger fiskestangen fremad, mens linen flyver elegant hen over skovsøen. 20 nysgerrige børn følger opmærksomt med her i skovene omkring Skjoldenæsholm på Midtsjælland, hvor de er samlet til en lidt anderledes sommelejr.

- Jeg synes det er sjovt. Man kommer ud og oplever naturen. Den har jeg altid været glad for, siger Poul Rasmussen fra Maribo.

Poul Rasmussen fra Maribo er med på lejren for tredje gang og har interessen for jagt og fiskeri med hjemmefra.
Poul Rasmussen fra Maribo er med på lejren for tredje gang og har interessen for jagt og fiskeri med hjemmefra. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Han er i fuld gang med at fiske efter gedder, for til lejren BlivNaturligVis står børnene selv for at skaffe maden. Den er arrangeret af Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund med støtte af Nordea Fonden.

quote Man får det bedre med sig selv ved at være i naturen

Carsten Lønberg, campleder

Man kan mere, end man tror

Målet med lejren er at give børn noget, de ikke altid får for meget af.

- Børn i dag er jo gode til at sidde indenfor og spille computer. Vi vil rigtig gerne have dem ud i naturen. De lærer, at man får det bedre med sig selv ved at være i naturen, og man får måske prøvet ting af og lært, at man kan mere, end man troede, forklarer Carsten Lønberg, som er campleder.

Carsten Lønberg er campleder og håber, at børnene kan lære nye ting om sig selv på lejren.
Carsten Lønberg er campleder og håber, at børnene kan lære nye ting om sig selv på lejren. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Søndag eftermiddag står den på fiskeri, og senere skal de 20 børn med på jagt. Derfor lærer børnene blandt andet at genkende dyrenes lyde, så man for eksempel kan genkende lyden af et rålam, der kalder på sin mor - en skinger, skrydende lyd, som flere af børnene mestrer.

Børnene lærer blandt andet forskellige dyrekald at kende.
Børnene lærer blandt andet forskellige dyrekald at kende. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

På jagt efter aftensmad

En af lejrens unge deltagere er Emilie Høj fra Nakskov - og hun er helt på det rene med, hvad jagten går ud på, selvom børnene naturligvis ikke får lov til selv at skyde dyrene.

quote Det skal foregå på en ansvarlig måde, og alt det, vi skyder, bliver spist

Carsten Lønberg, campleder

- Jeg håber, at vi skyder en buk, så vi kan fange noget mad, og at vi kan lære mere om, hvordan de mere professionelle går på jagt, siger Emilie Høj, som har en ganske god grund til at håbe, at de får ram på noget.

- Får vi ikke nogen buk, er der ikke noget aftensmad. Det er hårde vilkår, griner Carsten Lønberg.

Emilie Høj fra Nakskov er vant til at være i naturen. Hun håber, der kommer en buk med fra dagens jagt.
Emilie Høj fra Nakskov er vant til at være i naturen. Hun håber, der kommer en buk med fra dagens jagt. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Deltagerne har en stor interesse for dyr og natur, men arrangørerne er med på, at ikke alle mennesker går ind for at lære børn om jagt.

- Der er garanteret rigtig mange, der tænker, at det her er en rigtig dårlig idé. Men alle, der spiser kød, må jo nok erkende, at der har fundet et drab sted på et tidspunkt, for at de kunne spise, forklarer Carsten Lønberg og fortsætter:

- Her prøver vi at vise, at det skal foregå på en ansvarlig måde, og at alt det, vi skyder, bliver spist, siger Carsten Lønberg.

 
  Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Nyhedsoverblik