Kvinde ventede på tog - mand blottede sit lem og onanerede foran hende

Mandag aften sad en 27-årig kvinde i ventesalen på Ringsted Station, da en mand pludselig blottede sit lem og onanerede foran hende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 27-årige kvinde fra Svendborg var mandag aften udsat for blufærdighedskrænkelse, mens hun sad i ventesalen på Ringsted Station omkring klokken 20.30.

En mand var kommet hen til hende og havde spurgt efter en smøg. Da hun kiggede op, så kvinden, at han havde blottet sit lem og onanerede.

Den 27-årige råbte ham an, hvilket fik ham til at stoppe og sætte sig ned. Den 27-årige forlod herefter ventesalen og steg på et tog hjem.

Politiet fandt 31-årig mand uden fast bopæl

Senere kontaktede hun politiet og gav en god beskrivelse af manden.

En patrulje kørte til Ringsted Station, hvor de fandt frem til en 31-årig mand uden fast bopæl i Varde Kommune, som passede på signalementet. Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og afhørt til sagen, som han erkendte.

Herefter fik den 31-årige lov til at gå, men kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.


Nyhedsoverblik