Kvinde fundet død ved kirke

En kvinde er fundet død ved Sneslev Kirke ved Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Klokken 9.26 onsdag fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at en kvinde var fundet livløs på kirkekontoret ved Sneslev kirke, Haslevvej 388 ved Ringsted.

En læge har konstateret, at kvinden var afgået ved døden, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kvindens identitet er endnu ikke endeligt fastlagt.

Omstændighederne omkring fundet af den døde kvinde undersøges i øjeblikket nærmere af politiets efterforskere.

Midt- og Vestsjællands Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.