Kommune smækker kassen i for politiker

Ringsted stopper ledighedsydelse til byrådsmedlem Jan Jacobsen fra Enhedslisten. Han er forarget over tonen i brevet fra sin kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ringsted Kommune stopper ledighedsydelsen til muskelsvindsramte Jan Jakobsen. Han får ikke ydelsen igen, medmindre han på højst 10 dage dokumenterer sin indtægt siden 1. januar - med lønsedler fra selvsamme Ringsted Kommune. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

 Jan Jakobsen er nemlig byrådsmedlem for Enhedslisten og får, som alle andre byrødder, løn for arbejdet.

Han er ikke så ophidset over, at den ene kommunale afdeling ikke ved, hvad den anden laver. Han er mere forarget over tonen i skrivelsen fra ydelseskontoret. Han føler sig truet med bål og brand.

 - Sådan skriver man ikke til borgerne, siger Jan Jakobsen.

 Han går nu til kamp for en anstændig kommunal tone. Den er dog allerede på vej, siger borgmester Henrik Hvidesten (V).

 


Nyhedsoverblik