Knivrøveri i supermarked - politiet leder efter røver med krum næse

Politiet leder efter vidner til et røveri i Ringsted onsdag aften, hvor en røver med krum næse truede sig til et pengebeløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En røver brugte en køkkenkniv til at true personalet i SuperBrugsen på Nørretorv i Ringsted.

Det skete onsdag aften klokken 20.52, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten. 

Røveren tog skrabelodder fra disken, og gik herefter om bag disken, hvor han tog cigaretter. Han truede herefter personalet til at åbne kassen, som han tog kontanter fra, hvorefter han flygtede fra stedet.

Anholdte en ung mand i området

Politiets patruljer var fremme få minutter efter røveriet, men røveren var flygtet. I området mødte politiet en 23-årig mand, som de stoppede på baggrund af hans mistænkelige adfærd. Han blev kortvarigt anholdt men løsladt igen. 

- Han havde en adfærd, som gjorde, at politiet gerne ville snakke med ham. Men man finder så ud af, at han ikke har noget at gøre med røveriet, fortæller Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Der blev desuden sendt en hundepatrulje til stedet, som afsøgte området, men som ikke fandt gerningsmanden.

Derfor søger politiet nu vidner, der kan have set manden flygte fra stedet eller færdes i området før røveriet.

Røveren beskrives som:

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.