Politiet efterlyser fredag en mand, der torsdag aften begik røveri mod Rema1000 i Ringsted.
Manden truede torsdag aften omkring klokken 21.00 butikspersonalet i butikken på Jyllandsgade i byen med en kniv, og fik udleveret et mindre kontant beløb.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Efterlyser røver
Røveren beskrives som
- Dansk af udseende
- 40-60 år
- Iført sort jakke, lysegrå jeans og en sort- og blåstribet (vandrette striber) hue.
- Bar briller og medbragte en Fakta-pose
Politiet ved ikke i hvillen retning manden flygtede, men vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, eller personer, der har en ide om, hvem der står bag.
Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.