Kirkedrabet i Sneslev: Mistænkt fængslet yderligere fire uger

Den 67-årige mand, der er sigtet for at dræbe en 40-årig kvinde ansat ved Sneslev Kirke, skal fortsat være fængslet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag udløber fængslingen af den 67-årige mand fra Guldborgsund Kommune, som nytårsaftensdag i et grundlovsforhør blev varetægtsfængslet for knivdrabet på sin eks-kone, Jannie Dam Reenberg i Sneslev Kirkes kontor.

- Han er ifølge DAGBLADET Ringsted sammen med sin forsvarer gået med til en frivillig forlængelse af fængslingen for fire uger mere, oplyser Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig i Midt- og Vestsjællands Politi.

Carsten Andersen siger desuden, at efterforskerne af kirkedrabet stadig arbejder på sagen. Der kan ikke endnu sættes en tidshorisont på, hvornår graverdrabet forventes færdigefterforsket.

Den 40-årige Jannie Dam Reenbeerg var graver og kirketjener ved Sneslev Kirke, hvor hun blev fundet dræbt af knivstik i kirkens kontorbygning om morgenen den 30. december.

Den 67-årige mistænkte eksmand blev anholdt senere samme dag og varetægtsfængslet efter grundlovsforhøret i Retten i Holbæk den 31. december.

Efterforskningen har siden vist, at Jannie Dam Reenberg blev fundet et døgn efter drabet, der skete tirsdag den 29. december mellem klokken 8.04 og 8.30.

Både den dræbte og den fængslede eksmand kommer fra Vålse i Guldborgsund Kommune, skriver DAGBLADET Ringsted.


Nyhedsoverblik