Kæmpegrund står klar til fremtidens boligkvarter

En stor grund, hvor 150 nye adresser kan opføres, har længe stået til salg i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan blive til mange tilflytteres nye hjem, men lige nu mangler en køber og et stort udviklingsarbejde, inden 150 nye adresser kan opstå på Skrænten i Benløse. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

I nogen tid har det store salgs-skilt raget op i landskabet på stedet, men Andersen Erhverv A/S, der har den 113.307 kvadratmeter store grund til salg, mener ikke, at salget er lige om hjørnet:

 - Det har stået længe til salg, og der går nok nogen tid endnu, konstaterer Andersen Erhvervs indehaver Kim Andersen, men han er fortrøstningsfuld:

- Lige for tiden sker der noget i markedet, for de lave renter giver kunstigt åndedræt til at investere og bygge nyt, vurderer han.

En anden mulighed er den kommende Ringstedbane, som ifølge Kim Andersen også vil øge interessen for at en entreprenørvirksomhed vil udvikle et nyt boligområde på Skrænten.

/ritzau/


Nyhedsoverblik