Kæmpebøde til 23-årig for vild kørsel

Ung mand uden kørekort skal betale 50.000 kroner i bøder for en hel stribe overtrædelser af færdselsloven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

50.000 kroner skal en 23-årig mand fra Ringsted betale i bøder for et utal af brud på færdselsloven. Det fremgår af dombogen fra Retten i Roskilde, skriver DAGBLADET Ringsted.

Den 23-årige udeblev fra retsmødet. Det har han gjort mange gange før. Men vidnerne kom og berettede blandt meget andet om den nyeste sags alvorligste tiltale af i alt 15.

Her blev den 23-årige, der ikke har noget kørekort, dømt for en hasarderet kørsel gennem motorvejskrydset i Ringsted tilbage i marts 2013. Et af vidnerne var en politimand, som kender den 23-årige godt, efter at have stoppet ham flere gange.

Derfor fandt retten det bevist, at den 23-årige kørte i for høj fart lige ud i en højresvingsbane foran adskillige andre trafikanter, hvorefter han mistede herredømmet, pløjede en signalstander i venstresvingsbanen til motorvejen og stak af, skriver avisen.


Nyhedsoverblik