Julelysene hænger i en tynd tråd til næste år

Det er uvist, hvorvidt borgerne i Ringsted Kommune også næste år kan kigge på julelys i byens gader. Sidste års storm Bodil har hærget lysene, og kassen er tom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både borgere og besøgende i Ringsted Kommune skal nok få byens berømte julebelysning at se i år, men om de også får det i 2015 er knap så sikkert. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Julebelysningen så umiddelbart ud til at klare stormen Bodil ganske godt i december sidste år. Men nu, hvor hele molevitten er ved at blive pakket ud på lageret, viser det sig, at Bodil var slem, forklarer Flemming Hansen, formand for Ringsted Julebelysning.

- Rigtig meget er gået i stykker og skal skiftes ud i år. Vi har brugt de sidste penge i kassen, så hvis vejret også bliver hårdt i år, har vi ikke råd til at reparere. Sidste år udvidede vi en del, men hvis der ikke kommer flere penge i kassen, kan vi godt være bekymrede for, at vi bliver nødt til at barbere meget ned næste år, siger Flemming Hansen til avisen.


Nyhedsoverblik