Ingen løfter om bedre normeringer til børnefamilier i pasningsproblemer

I Ringsted kniber det med at skaffe nok pasningsmuligheder de rette steder i kommunen. Samtidig vil borgmesteren ikke garantere bedre normeringer, før Folketinget betaler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et af de varme emner til dette års valg i en kommune som Ringsted er behovet for pasningsmuligheder. For kommunen oplever et stort antal tilflyttere.

Således er godt 5.400 borgere flyttet til kommunen i det midtsjællandske de seneste 20 år, og i dag tæller Ringsted 35.000 indbyggere.

Men egentlig handler det ikke om antallet af pladser.

quote Hvis man kigger på kommunen som helhed, så har vi pladser nok

Henrik Hvidesten (V), borgmester, Ringsted Kommune

- Hvis man kigger på kommunen som helhed, så har vi pladser nok – de ligger bare de forkerte steder – og det skal vi have arbejdet med, forklarer borgmester gennem otte år, siger Henrik Hvidesten (V), der genopstiller til endnu fire år på posten.

Han var her til aften deltager i TV2 ØSTs valgdebat, som blev sendt fra Rema 1000 i Benløse, Ringsted.

- Faktisk var der en periode i nullerne, hvor der blev færre og færre børn. Derfor var vi på et tidspunkt nødt til at skalere ned. Og så har vi bare ikke været gode nok til at skalere op igen – og have nogle værktøjer til at forudsige, hvor og hvornår børnene kom, erkender Henrik Hvidesten og tilføjer:

- Derfor har vi været nødt til at komme med nogle midlertidige løsninger nu.

Men har I sover i timen?

- Jeg synes ikke, vi har sovet i timen – for vi forsøger at løse det nu – men jeg ville gerne have haft nogle bedre værktøjer til at forudsige det.

Inden forskud på minimumsnormeringer

Hos socialdemokraterne, hvor kandidat til byrådet Per Flor, udfordrer Hvidesten til pladsen for bordenden, mener man måske også, der kunne have gjort mere for at forudse den såkaldte demokratiske udvikling – altså udviklingen i kommunens befolkningssammensætning.

- Hvis vi havde taget fat på det tidspunkt, hvor vi snakkede om det, så havde vi nok ikke stået i den situation, vi gør i dag. I hvert fald ikke hundred procent. Jeg er ikke sikker på, vi kunne have forudset det hele, siger Per Flor og tilføjer:

- Men nu er der sat noget i gang, og jeg håber ikke, vi skal ud i flere pavillon-løsninger, men får lavet nogle varige blivende løsninger.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Hvis man kigger på kommunen som helhed, så har vi pladser nok – de ligger bare de forkerte steder – og det skal vi have arbejdet med, forklarer borgmester Henrik Hvidesten (V). Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST
- Hvis man kigger på kommunen som helhed, så har vi pladser nok – de ligger bare de forkerte steder – og det skal vi have arbejdet med, forklarer borgmester Henrik Hvidesten (V). Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Helt konkret har problemet med manglende pladser i daginstitutionerne i dele af Ringsted Kommune medført, at forældre i dag må køre turen fra de mindre bysamfund som Jystrup, Benløse og Vigersted ind til Ringsted.

Men et er manglen på pladser. Der mangler også hænder. Noget som blandt andre SF forsøgte at slå et slag for i denne aftens valgdebat på TV2 ØST:

- Vi skal sikre det gode børneliv for vores børn her i Ringsted, siger Britta Nielsen (SF), kandidat til byrådet i Næstved Kommune, og tilføjer:

- Jeg synes, det er vigtigt, vi får fat i minimumsnormeringerne og får sat dem hurtigere i værk, end der er lagt op til fra Christiansborg.

Læs også
Forældre protesterer: Vil ikke vente i årevis på flere voksne i børnehaven
Læs også
Forældre protesterer: Vil ikke vente i årevis på flere voksne i børnehaven

Det bliver dog ikke med Venstres mandater, at der bliver taget forskud på minimumsnormeringerne, lader Henrik Hvidesten forstå.

- Så skal Folketinget komme med de penge, som de har lovet, der skal til, før vi kan gennemføre minimumsnormeringer, siger han og tilføjer:

- Jeg vil gerne indrømme, minimumsnormeringer var ikke min kop te. Men selvfølgelig skal vi indføre det, nu når de har besluttet det i Folketinget. Men når det er deres beslutning, og deres løfte – så skal de også komme med pengene.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hverken Per Flor (S), kandidat til byrådet i Ringsted Kommune eller borgmester Henrik Hvidesten (V) vil give børnefamilierne løfter om minimumsnormeringer før tid. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST
Hverken Per Flor (S), kandidat til byrådet i Ringsted Kommune eller borgmester Henrik Hvidesten (V) vil give børnefamilierne løfter om minimumsnormeringer før tid. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

- For det kræver nogle penge (at indføre minimumsnormeringer, red.). Hvad skal vi alternativt ikke gøre? Jeg er med på, vi skal gøre det så hurtigt, som vi kan – og vi skal også gøre det, hvis vi har mulighed for det. Vi har også ladet penge blive på det område, så vi ikke har skåret ned, siger Per Flor og tilføjer:

- Så vi er lidt i gang.

Hilser friplejehjem velkommen

I den anden ende af aldersspektret står Ringsted Kommune og mangler pladser på kommunens plejehjem.

Her foreslår Liberal Alliances kandidat til byrådet, Henrik Thomasen, friplejehjem i privat regi – hvilket Venstre ikke er afvisende over for.

- For min skyld kunne de komme i morgen og lægge sig nogle af de steder, vi har planlægningen i orden for det, siger Henrik Hvidesten og tilføjer:

- Men problemet er nok, at de kan se det samme som vi kan. Den prognose, vi har lavet frem mod 2030, viser mangel af 35 pladser på plejecentrene og frem mod 2040, 50 pladser. Er det nok til at etablere et friplejehjem?

Anderledes skeptisk forholder man sig til konceptet med friplejehjem som helhed hos Socialdemokratiet.

- Det kan lyde besnærende nok, men jeg vil sige, jeg ikke er afvisende – men det er ikke min første prioritet. Det er min første prioritet at udbygge de kommunale plejehjem, fordi vi kan gøre det i sammenhæng med noget, vi har i forvejen, siger Per Flor.

Der er kommunalvalg den 16. november. Og hvis du er i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds – så kan du blive klogere på kandidaterne i TV2 ØSTs kandidattest – eller se hele debatten fra Ringsted her:

Et emne, som politikerne kan blive enige om, er opførslen af et nyt rådhus.
Bemærk:
Tirsdag den 2. november havde TV2 ØST tekniske problemer, der betød, at alle artikler udgivet på tv2east.dk den dag blev slettet. Denne artikel er derfor en rekonstruktion af en lignende artikel udgivet den 2. november 2021.

Nyhedsoverblik