Ingen har søgt om julehjælp

Benløse Menighedsråd har ikke modtaget en eneste ansøgning om julehjælp i år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fristen for årets julehjælp i Benløse var sidst i november. Men da menighedsrådet skulle gennemgå alle ansøgningerne, var bunken tom. Det skriver DAGBLADET.

- Det kan ikke passe, at der ikke er nogle fattige i Benløse, siger Else Marie Schou, der er medlem af Benløse Menighedsråd til DAGBLADET.

Menighedsrådet har derfor åbent for ansøgninger igen. Men hvis der heller ikke i denne omgang er nogle interesserede, så bliver puljen overført til næste år.

Sidste år blev der uddelt ti gange julehjælp af hver 1000 kroner.


Nyhedsoverblik