Industribygning gik op i flammer - efterlyser mand i sommertøj

Flere vidner fortæller til politiet, at de har set en mand i sommertøj køre væk i høj fart fra en brand i en industribygning i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 19. marts brød en tom industribygning i brand på Thorsvej i Ringsted. Ingen personer kom noget til ved branden, men bygningen fik store skader.

Efterfølgende søgte politiet vidner, der havde bemærket personer omkring bygningen før og efter branden, der opstod omkring klokken 18.

quote - Der er sandsynligvis nogen, der har sat ild til den

Otto Storm, efterforskningsleder

Siden har politiet både undersøgt stedet og afhørt flere vidner, der fortæller om en mand, som i høj fart, kørte væk fra industribygningen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Fuldskæg og stor næse

Manden beskrives som 25-35 år, højere end 175 centimeter, hvid i huden, stor næse, mørkebrunt krøllet hår og fuldskæg.

Han var iført en mørkegrå t-shirt med v-halsudskæring og korte ærmer, beige "cargoshorts" til knæet, og sorte solbriller – selvom solen ikke skinnede nævneværdigt.

Manden kan have været iført klipklapper, hvilket vidnet ikke var helt sikker på.

Industribrand i Ringsted
Foto: Casper Hansen, 112News.dk

Hans bil var en mørk grå eller sort personbil, muligvis med metallak. Den holdt tæt ved industribygningen. Han satte sig ind og kørte hurtigt væk fra branden. Da han kom væk fra bygningen, drejede han til højre hen ad Thorsvej og derefter til højre ad Næstvedvej ind mod byen.

Sandsynligvis påsat

I den afbrændte tomme lagerbygning var der hverken tilsluttet el eller varme og ikke umiddelbart nogen særlig brandfare. Politiet arbejder derfor ud fra, at branden var påsat.

- Der er sandsynligvis nogen, der har sat ild til den, siger Otto Storm, der er efterforskningsleder ved Almen Efterforskning i Roskilde og Ringsted.

Efterforskningslederen kan dog ikke sige, om det var den eftersøgte mand, der satte ild til stedet, eller om han blot var vidne til branden.

Efterlysning

Politiet vil meget gerne i kontakt med manden, der var ved brandstedet den 19. marts omkring 17.45, da han kan have vigtige oplysninger omkring branden. 

Læs også
Påskeservietter gik op i flammer
Læs også
Påskeservietter gik op i flammer

Politiet hører også gerne fra vidner, der har set manden, som var iført sommertøj og solbriller og derfor kan have skilt sig ud.

Ring til politiet på 114, hvis du har oplysninger i sagen.


Nyhedsoverblik