Ildsjæles kamp for landsbyhus

Så lykkedes det endelig - efter flere års arbejde kunne lokale ildsjæle præsentere et enormt landsbyhus i Gyrstinge

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 1990 fik en gruppe lokale i Gyrstinge en rigtig god idé. De ville have en hal, så der kunne holdes gang i den lille by. Med slid i roemarken, salg af juletræer, sponsorcykelløb og en god portion fondsmidler kunne man i dag åbne dørene op til landsbyhuset. Udover en hal er der også fitnesscenter, vandrehjem, café og meget mere.

- Det er en kæmpe dag. Det er som at åbne Skuespilhuset, Koncerthuset og Operahuset på een gang her i Gyrstinge, siger Jens Andersen, formand for Landsbyhuset.

Lørdag blev huset indviet med sponsorcykelløb for både børn og byrødder og bagefter med fest til ære for det arkitekttegnede landsbyhus.

Jens Andersen har een ting at sige til andre landsbyer, som frygter fremtidigt forfald og landsbydød.

- Du får ikke en chance. Du skal selv gribe den, siger han.

 

 

Du kan læse mere om Landsbyhuset her.


Nyhedsoverblik