¨

I luften flere gange om dagen - akutlægehelikopteren er yderområdernes livslinje

Akutlægehelikopteren flyver ud til borgere i kritisk tilstand. Fra basen i Ringsted skete det sidste år i gennemsnit to gange om dagen.

01:22

Der er altid tre mennesker på vagt på akutlægehelikopter-basen i Ringsted. En læge, en pilot og en redder. Video: Eva Højrup - TV2 ØST

Walkietalkierne bipper hos mandskabet, der er på vagt, og alle smider, hvad de har i hænderne. Der er ringet 112, og der er bud efter akutlægehelikopteren, der har base i Ringsted. 

Teamet, der er på job, samler sig hurtigt ved vejrcomputeren og kortet.

- Det er ved Slagelse. En kvinde er blevet sparket af en hest. Det er alt, hvad vi ved, konstaterer Bo Nielsen, der er pilot på basen.  

Teamet trækker i deres røde flyverdrager og går mod heliporten. Få minuttter senere er helikopteren i luften, på vej mod ulykkesstedet.

Del af en landsdækkende ordning

Akutlægehelikopteren i Ringsted er en del af en landsdækkende helikopter-ordning, som drives af de fem regioner i fællesskab. Udover i Ringsted er helikopterne placeret i Skive, Billund, og Aalborg.

Siden ordningen begyndte i efteråret 2014, har helikopterne tilsammen fløjet til 17.484 akutte opgaver, skriver Danske Regioner i den landsdækkende årsrapport fra 2019.

En ny årsrapport fra Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning viser, at helikopteren med base i Ringsted var i luften 1.064 gange. En del af disse flyvninger er opgaver, hvor helikopteren er sendt til andre regioner i Danmark. Det er det laveste antal flyvninger siden 2015.

Artiklen fortsætter under grafikken.

 

Tal fra Region Sjælland viser, at der i 2019 blev rekvireret en akutlægehelikopter til opgaver her i regionen 765 gange, altså i gennemsnit to gange om dagen.

I 80 procent af tilfældene er der tale om, at en patient er i livsfare på grund af en hjerneblødning, blodprop, hjertestop eller en alvorlig trafikulykke.

Akutlægehelikopteren er indrettet med medicinsk udstyr, så patienter kan behandles og transporteres til Rigshospitalet, Odense Universitetshospital eller sygehuse her i regionen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Når alarmen går, mødes det vagthavende team hurtigt ved computeren og orientererer sig om, hvor de skal hen. I gennemsnit går der 4 1/2 minut før, de er i luften. Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

Sagt med andre ord: Helikopteren er en flyvende intensivstue.

- Jeg har lyst til at sige, at vi kan alt. Vi kan give medicin og eventuelt blod. Vi kan lægge patienten i respirator, og vi har en maskine til hjertemassage, siger Michael Friis Tvede, der er helikopterlæge og lægelig leder på Ringsted-basen. 

- Jeg vil ikke sige, at det er et pres, når vi er midt i en redning. Så koncentrerer vi os om det. Hvis det er voldsomt, så er det først bagefter, man eventuelt reagerer.

Ofte i yderområderne

Akutlægehelikopteren sendes oftes ud til yderområderne, hvor borgere har langt til specialiseret behandling på et universitetshospital, og hvor helikopteren kan nå hurtigere frem end en ambulance.

I 2019 var de hyppigste skadessteder i Region Sjælland Guldborgsund, Lolland, Vordingborg og Kalundborg kommuner. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Fordi medarbejderne er på vagt flere døgn ad gangen, er basen i Ringsted indrettet som et privat hjem i forsøget på at skabe hyggelige rammer.  Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

- Helikopteren er et meget vigtigt aktiv i vores præhospitale beredskab og har en helt afgørende betydning for de små øer, siger Benny Jørgensen, der er præhospital direktør i Region Sjælland og samtidig sidder i den nationale styregruppe for akutlægehelikopterne. 

Som eksempel nævner han Sejerø ved Kalundborg og Femø på Lolland som steder, hvor helikopteren kan komme langt hurtigere frem end en ambulance, der først skal med færgen. 

På ferie med drengene

Der er altid en akutlæge, en pilot og en specialuddannnet ambulanceredder på job samtidig. Når medarbejderne er på arbejde, bor de på basen. Akutlægerne er på vagt mellem et og tre døgn. Redderne og piloterne er på vagt på basen i syv døgn.

- Det er klart, at det er en speciel måde at arbejde på. Man kan indimellem i mindre travle perioder føle, at man er på en lille ferie sammen med drengene. Vi laver en madplan, bestiller varer og laver maden sammen. Nogle gange en bøf, andre gange vegetarmad. Men man skal hele tiden være klar på skiftet mellem at kunne slappe af og så have susende travlt, siger piloten Bo Nielsen. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Der er træningsfaciliteter på basen, så medarbejderne kan holde sig i form.  Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

Derfor er basen indrettet, så medarbejderne kan føle en slags hjemlig hygge. Der er køkken, opholdsstue, og træningslokale. Men der er også masser af pligter, som crewet gennemgår hver morgen. Medicinrummet skal gennemgåes, helikopteren skal holdes ren og være tanket, og de gennemgår forskellige øvelser for at træne deres kunnen. 

Tal for akut hjælp i Region Sjælland

  • Vagtcentralen fik 78.987 opkald. Det svarer til, at telefonerne ringede cirka 216 gange i døgnet. 93 procent af opkaldene til vagtcentralen blev besvaret inden for 20 sekunder.
  • Der går i gennemsnit syv minutter og 59 sekunder, før en ambulance når frem til en borger, der ringer 112.
  • Udover akutlægehelikopteren og ambulancerne kan Præhospitalt Center sende akutbiler, akutlægebiler og kommunale nødbehandlerbiler. 
  • Derudover er der etableret 1-1-2-akuthjælperordninger med frivillige, der har fået en særlig førstehjælpsuddannelse. 

 

Kilde: Årsrapport 2019 Præhospitalt Center, Region Sjælland

Se mere

- Samtidig skal vi hele tiden være på forkant med vejrudsigten, så vi ved, hvordan situationen er derude. Hvis vi eksempelvis har en patient, der skal fragtes fra Nykøbing Falster Sygehus til Rigshospitalet, så vil jeg undersøge, hvordan vejret er de to steder, og om vi kan flyve der. Hvis vejret er så dårligt, at vi ikke kan se noget, og skyerne ligger langt nede mod jorden, så er der nogle særlige regler, der gælder og som vi træner flere gange om året, fortæller Bo Nielsen. 

Når crewet er på vagt, ved de aldrig, hvornår alarmen går.

- Det er noget af dét, der gør det til et meget fascinerende arbejde. Det ene øjeblik kan vi stå og lave mad eller sove eller se tv, og så det næste øjeblik, så hænger vi i luften på vej til en alvorlig melding, siger lægen Michael Friis Tvede. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App