Hvem mangler en kænguru?

En kørelærer og hans elev gned sig ekstra i øjnene, da en kænguru i aftes hoppede ud foran dem på Vadværksvej udenfor Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En kænguru hoppede pludselig ud foran en kørelærer og hans elev i Kværkeby ved Ringsted i aftes.
Og efter lidt intern diskussion, om det nu kunne passe, ringede de til politiet og formulere en sætning a la den populære børnesang: Stop den lille kænguru, før den hopper igen.

Politiet tog heldigvis anmeldelsen alvorligt, og efter en times kængurujagt var springfyren fanget og bragt til dyrlægen. Falck var tilkaldt for at hjælpe til, og der skulle flere forsøg til førend, det lykkedes at få den vilde kænguru i sin varetægt.

Men alt endte godt, nu mangler politiet bare at finde ud af, hvor kænguruen kommer fra.