Historieskrivning i Ringsted

For første gang i historien får Ringsted Brandvæsen en kvindelig deltidsbrandmand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

20-årige Xandra Gordon Pedersen skriver den 1. december sig ind i historiebøgerne. Hun bliver den første deltidsbrandmand i Ringsted Brandvæsen.


- Det bliver spændende. Jeg vil gerne hjælpe andre. Jeg kan godt lide det praktiske arbejde, og så elsker jeg også at slukke ild, siger Xandra Gordon Pedersen.


På brandstationen glæder man sig over den nye kollega, der har søgt stillingen efter godt et halvt år i beredskabet.


- Hun er fuldt ud kvalificeret, og det er derfor hun fik stillingen. Der kan godt være en rå omgangstone indimellem, men den er altid hjertelig, og jeg er sikker på, at Xandra vil passe fint ind, siger beredskabschef ved Ringsted Brandvæsen, Henrik Nilsson.


Xandra Gordon Pedersen er vokset op med brødre, og hun frygter ikke tonen på brandstationen.


- Det er fint med mig. Det er bare sjovt at tage gas på hinanden og give lidt igen, siger Xandra Gordon Pedersen.



Nyhedsoverblik