Håndboldspiller lægger sag an mod TMS Ringsted

Håndboldklubben TMS Ringsteds største stjerne lægger nu sag an mod klubben. Kim Johannesen er blevet fyret på grund af en langvarig skade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Håndbolden er blevet skiftet ud med en tommestok for Kim Johannesen, men det er ikke med hans gode vilje.

-       Jeg er meget overrasket over min fyring, det er min barndomsklub, og jeg har spillet der i 12 år, siger Kim Johannesen til TV2.

I mandags fik han fyresedlen ovenpå flere måneders pause, på grund af en skade Ifølge håndboldspilleren opstod skaden allerede i december sidste år, men her skulle han bruges i kampen for overlevelse i håndboldligaen.

 

-       Det er klubben, der er gået ind og har vurderet, at jeg er ukampdygtig, selvom jeg kunne spille sidste år, og der er ikke ændret noget. Siger Kim Johannesen.

 

Derfor mener han ikke, at skaden kan bruges som fyringsgrundlag nu. At TMS-stjernen skulle gå fra absolut profil, i kampen om at undgå nedrykning, til ubrugelig på grund af skade, det forstår håndboldspillerforeningen heller ikke.

 

-       Vi mener, der er flere faktorer, der gør at Kim Johannesen er blevet uretmæssigt fyret, siger, formanden for Håndbold Spiller Foreningen, Lean Bach-Nielsen

 

Derfor anlægger Johannesen og håndboldspillerforeningen nu sag an for uretmæssig kontraktbrud.

Det er en klausul i TMS-spillernes kontrakt, der lyder at spillerne kan opsiges efter 5 måneders skadespause.

Men præcist hvordan klausulen skal tolkes vil klubben ikke uddybe.

 

-       Vi kan ikke gå ind og kommentar på enkelte spillers kontrakter. Det er klubbens advokat der tager sig af sagen nu, fortæller Jes Christensen, der er Sportschef i TMS Ringsted.

 

 

 


Nyhedsoverblik