Gyrstinge væbner sig mod skolekonflikt

Frivillige forældre vil selv undervise elever, hvis det bliver nødvendigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En gruppe forældre i Gyrstinge tager nu sagen i egen hånd og forbereder sig grundigt på den varslede skolekonflikt, der kan komme til at lamme samtlige folkeskoler i regionen.   

Skulle en lockout af lærere blive en realitet, så er forældrene klar til at træde til og selv undervise eleverne på Kildeskolen i Gyrstinge. De er i fuld gang med at finde frivillige, der både kan passe børn og undervise i de forskellige fag.

 -       Vi er i gang med at finde ud af, hvem der har noget at byde ind med og hvem der vil undervise i noget konkret, fortæller Peter Flensted, der er skolebestyrelsesformand på Kildeskolen i Gyrstinge.

Der er allerede fundet frivillige forældre til at undervise i både idræt, matematik, naturfag og geografi. Skulle skolens lærere blive forhindret af en skolekonflikt, så kan undervisningen fortsætte med forældrenes hjælp.

-       Skolen er kernen i vores landsby og den skal fungere, og er der noget problem, jamen så er der altid en kanon opbakning fra forældrene, siger Peter Flensted.

Der er varslet lockout af lærerne fra 1. april.

<p>En lockout af lærerne kan komme til at true undervisningen på skolerne i regionen.

Nyhedsoverblik