Gammeldags barbering

I RIngsted kan man nu læne sig tilbage og nyde en god gammeldags barbering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Salon Con Amore i Ringsted har en gammel barberstol sneget sig ind mellem de grå vægge og moderne møbler. Det er eleven, William Skou Boksa, der har taget en gammel tradition op igen. For 85 kroner laver han en barbering med god gammeldags skraber, olier, cremer, varme håndklæder og hvad der ellers hører til.

- Jeg kalder det mande-wellness. Mænd går efterhånden op i deres udseende, siger andenårs-eleven fra frisørsalonen.

Det er to måneder siden han satte sin stol op i Con Amore, og efterhånden har han ti barberinger om ugen. Det håber han dog bliver til mange flere på sigt.

- En gang når jeg er færdig, kunne jeg godt tænke mig en salon, fuldstændig oldschool, hvor man står i kitler, og kunderne får serveret en cognac eller lignende, når de bliver barberet.  


Nyhedsoverblik