Frisk og frejdig gymnast på 73 år lærer unge drenge tricks og teknik

Gymnastikdrenge i Ringsted nyder godt af 73-årige Martin Damgaards gymnastiske evner. Han har været lærer i 57 år og har ikke planer om at stoppe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Man sætter først hænderne og panden på og løfter så knæene op. Tæerne går ind. Så løfter man det ene og det andet ben. Så strækker jeg dem op. 

Martin Damgaard befinder sig på en blå måtte og er ved at gennemgå de forskellige trin for at komme til at stå på hovedet. 

Teknikken fejler ikke noget. Det ser legende let ud for ham. Og allerede nu skal det da også afsløres, at han har stået på hovedet utallige gange før. 

Siden han var seks år, har han dyrket gymnastik, og lidt senere i sine unge år var han trimmet og i topform og en del af et udvalgt hold, der rejste rundt i verden og viste dansk gymnastik frem.

Artiklen fortsætter under billedet.

På nederste række og yderst til venstre står Martin Damgaard som en del af holdet, der rejste verden rundt og viste dansk gymnastik frem.
På nederste række og yderst til venstre står Martin Damgaard som en del af holdet, der rejste verden rundt og viste dansk gymnastik frem. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

I dag er han 73.

Håret er der ikke længere så meget af på hovedet, rynkerne er kommet frem her og der. Uden at være grov afslører billeder fra dengang også, at maven i dag er blevet en kende større.

En kropsudvikling, der ikke betyderp meget, når man stadig kan sit kram og vil lære fra sig. Og det vil Martin Damgaard.

Læs også
Poula på 89 har været gymnastikinstruktør i 70 år: - Jeg kan slet ikke undvære det
Læs også
Poula på 89 har været gymnastikinstruktør i 70 år: - Jeg kan slet ikke undvære det

I 57 år har han været gymnastiklærer, og det er derfor, der ved siden af ham på den blå måtte står en håndfuld drenge, som med nysgerrige øjne nærstuderer deres træner for at lære at kunne det samme. 

- Martin har lært mig halvskrue, helskrue, saltomortale og at stå på hænder, opremser en af dem, Silas Skov Nielsen.

Martin Damgaards motivation kommer fra et ønske om at inspirere andre til at finde samme glæde ved gymnastikken, som den han har haft i en menneskealder.

Artiklen fortsætter under billedet.

73-årige Martin Damgaard spilder ikke tiden: Han er gymnastik på 57. år og går også til dans.
73-årige Martin Damgaard spilder ikke tiden: Han er gymnastik på 57. år og går også til dans. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

- Det giver mig en glæde, og jeg kan jo mærke, at når drengene godt kan lide at lære nogle tricks, så synes jeg også, det er spændende at se, at det lykkedes, siger han.

Fortsætter ufortrødent

Efter næsten syv årtier med gymnastik ville de fleste måske have fået nok af madrasser, måtter og indendørssale, men ikke herren her.

quote Når drengene godt kan lide at lære nogle tricks, så synes jeg også, det er spændende at se, at det lykkedes

Martin Damgaard, 73, gymnastiktræner

- I gymnastik kan man hele tiden udvikle sig: Man kan altid sætte en halv skrue mere på, altid lave et ekstra chassé i rytmisk gymnastik, siger han uden at vise nogen tegn på en slutdato.

Og spørger man drengene, er de fulde af beundring for det, deres træner har opnået og fortsat kan.

- Jeg synes sådan set, det er ret sejt, at han kan lave forskellige ting, men også sejt, at han holder sig i form. Jeg ville ikke selv kunne gøre det, siger David Mario Brohauge fra Ringsted.

Læs også
Gravid mor og hendes barn reddet to gange - af de samme Falck-reddere
Læs også
Gravid mor og hendes barn reddet to gange - af de samme Falck-reddere

Martin Damgaard har generelt svært ved at sidde stille. Han går også til dans. Det er nemlig et godt supplement til gymnastikken, mener han. 


Nyhedsoverblik